FAQ – Ofte stillede spørgsmål om generatorer
Her har vi samlet de mest almindelige spørgsmål og svar, så du hurtigt kan finde hjælp, hvis du er usikker på brug, opstart eller vedligeholdelse af din generator. Du får praktiske råd om, hvordan du klargør en ny generator, hvad du bør tjekke, hvis den ikke vil starte, og hvilke typiske årsager der kan ligge bag problemer. Målet er at give dig en enkel og overskuelig guide, så du kan komme godt i gang og få maksimal nytte af din generator.
Typiske spørgsmål om generatorer
Er generatorem klar til brug ved modtagelse?
Når du modtager en ny generator, skal du som regel fylde motorolie på, før den tages i brug. Ofte anbefales 10W30, men tjek altid den medfølgende bruger- og motormanual for den korrekte specifikation. Hvis batteriet er tørt, skal det fyldes med batterisyre og oplades, før det tages i brug.
Min generator starter ikke – hvad kan der være galt?
Startproblemer skyldes ofte enkle ting. Tjek først:
-
At oliestanden er korrekt (hverken for høj eller for lav – ellers vil olieovervågningen forhindre start).
-
At ON-knappen er aktiveret.
-
At der er brændstof på tanken.
-
At chokeren står i den rigtige position.
-
At batteriet har tilstrækkelig startstrøm.
Typiske årsager til startproblemer på nye generatorer
-
For lavt motorolieniveau
-
Snavs i brændstoffilteret
-
Vand i brændstoffet
Hvor længe kan en generator køre?
Køretiden afhænger af belastning, temperatur og brændstoftype. Som tommelfingerregel giver:
- 1 liter benzin ca. 3,5–4 kW
- 1 liter diesel ca. 4–5 kW
Hvad er startstrøm?
Når motorer, pumper eller andet elektromekanisk udstyr starter, kræves der ekstra strøm, indtil fuld hastighed er opnået.
- For motorer beregnes startstrømmen som ca. 6 gange kW i 6 sekunder.
- Elektromagnetisk udstyr kan kræve op til 12 gange kW i 5 sekunder.
Startstrømmen kan reduceres med udstyr som frekvensomformer, softstarter eller stjerne-trekant-starter.
Benzin- eller dieselgenerator – hvad skal jeg vælge?
Dieselgenerator: Mere driftsstabil ved opstart og tilslutning af udstyr. Ofte førstevalget til professionel brug.
Ofte stillede spørgsmål om brændstof og olie
Hvilken type brændstof bruger generatorerne?
Vi tilbyder både benzin- og dieseldrevne generatorer. Information om brændstof finder du på hver produktside.
Hvor længe kan brændstof opbevares?
Brændstof skal altid opbevares et tørt og godt ventileret sted, beskyttet mod sollys.
- Benzin bør bruges inden for 3 måneder.
- Diesel bør bruges inden for 1 år (pga. risiko for fugt/vandindtrængning).
Hvilken motorolie bruger en generator?
Som hovedregel anbefaler vi motorolie 10W30 til vores strømgeneratorer. Vær dog opmærksom på, at specifikationerne kan variere afhængigt af generatormodel, anvendelsesområde og de forhold, den bruges under. For detaljerede oplysninger bør du altid følge instruktionerne i bruger- og motormanualen.
Hvor ofte bør jeg skifte olie på min generator?
Som tommelfingerregel gælder følgende:
- Generatorer med 3.000 omdrejninger bør have olieskift efter ca. 200 driftstimer. Enkelte manualer anbefaler 20 timer første gang og derefter hver 100. time.
- Generatorer med 1.500 omdrejninger bør have olieskift efter 400–500 driftstimer.
- Olien bør aldrig blive ældre end 2 år. For nødstrømsgeneratorer, som kun testkøres, anbefales olieskift mindst hver 200. driftstime.
Vi anbefaler altid at følge instruktionerne i den medfølgende brugervejledning for præcise serviceintervaller.
Værd at vide, før du tager generatoren i brug
Før du starter en generator for første gang, er der nogle vigtige ting, du bør være opmærksom på for at sikre sikker drift, lang levetid og korrekt brug.
Olie og batteri
Som regel skal du fylde motorolie på ved modtagelse. Vi anbefaler motorolie 10W30, men specifikationerne kan variere – se altid motorhåndbogen for detaljer. Har generatoren et tørt batteri, skal det fyldes med batterisyre og oplades før brug.
Kapacitet og forbrug
Tjek, at generatoren har nok kapacitet til at dække dit strømbehov. Husk, at startstrøm ofte er højere end den normale effekt. Undgå overbelastning, da dette kan skade både generatoren og dit udstyr.
Brændstof
Generatorer kan køre på benzin, diesel eller gas – tjek hvilken type din bruger. Kontroller tankkapacitet og driftstid. Hvis du sjældent bruger en benzingenerator, anbefaler vi alkylatbenzin.
Sikkerhed
Brug aldrig generatoren indendørs eller i lukkede rum på grund af farlige udstødningsgasser. Sørg for god ventilation, korrekt jordforbindelse og brug altid godkendte kabler.
Vedligeholdelse og drift
Følg altid brugsanvisningen og producentens serviceintervaller. Kontroller jævnligt olie- og væskeniveauer, og lad generatoren køle ned, før du fylder brændstof på. For at undgå kondens i tanken bør du fylde tanken op efter brug.
Placering og opbevaring
Placer generatoren på et stabilt, plant underlag væk fra brændbart materiale. Opbevar den tørt, og sørg for, at det brændstof du bruger, er egnet til opbevaring.
Tilkobling til hus
Hvis generatoren skal kobles til husets elnet, skal det ske via en overføringsafbryder. Dette kræver en autoriseret elektriker for at sikre korrekt tilkobling og undgå tilbagestrømning til det offentlige elnet.
Ved at følge disse råd får du en sikker, effektiv og langvarig drift af din generator.
Anvendelsesområder for strømgeneratorer
En generator kan bruges både som supplement til det eksisterende elnet, som nødstrømsløsning eller som en mobil strømkilde. Mindre, bærbare modeller er populære, hvor der ikke er adgang til offentlig strøm – for eksempel til camping, sommerhus eller for at drive værktøj på farten. Større, mobile generatorer anvendes ofte som midlertidig strømforsyning på byggepladser, ved arrangementer eller andre steder, hvor det faste elnet ikke rækker.
Hvad kan man bruge en strømgenerator til?
En strømgenerator er en fleksibel løsning, der kan bruges i mange sammenhænge – både privat og professionelt. Anvendelsesområdet afhænger af størrelse og kapacitet:
Nødstrøm: Holder livsvigtigt udstyr, lys og varme i gang under strømafbrydelser – både i hjem og virksomheder.
Byggeri og anlæg: Driver værktøj og maskiner på steder uden adgang til elnet.
Landbrug: Bruges til pumper, ventilationssystemer og andet udstyr i stalde og på gårde.
Camping og fritid: Giver strøm til lys, varme, opladere og udstyr på tur, i autocamper eller i sommerhus.
Arrangementer: Forsyner lyd, lys og salgsboder ved festivaler, messer og markeder.
Sundhed og beredskab: Sikrer drift af medicinsk udstyr i hjem, klinikker eller under nødsituationer.
Marine og industri: Leverer pålidelig strøm til både, produktionsanlæg og datacentre.
Kort sagt – generatorer er uundværlige, når du har brug for en sikker strømforsyning, hvad enten det er som fast løsning, mobil strømkilde eller nødløsning.



